Vær sikker – vælg et autoriseret autoværksted

Skrevet af PA

03/01/2018
Når din bil af den ene eller anden grund skal på værksted, skal du selv tage stilling til, om du vil benytte et autoriseret eller et uautoriseret værksted. Der er dog nogle ting, du skal være opmærksom på, hvis du vælger det uautoriserede værksted.

Dagens topnyheder

Der er stor forskel på et autoriseret og et uautoriseret autoværksted

Et uautoriseret autoværksted servicerer ofte alle bilmærker, hvilket medfører en bred erfaring inden for reparation af forskellige biler. Dog er de uautoriserede værksteder altså som udgangspunkt ikke specialiserede i bestemte mærker, og derfor ikke har den samme dybdegående viden om det enkelte mærke. De autoriserede værksteder, såsom Vestergaard Biler A/S,  er derimod specialiserede i de enkelte mærker, og er derfor bekendt med langt de fleste skader og problematikker, der kan forekomme ved netop din bil.

 

Du mister ikke garantien ved at bruge et uautoriseret værksted, men…

Det er vigtigt at understrege, at man ikke uden videre mister garantien, når man vælger et uautoriseret autoværksted, når bilen skal til syn eller reparation. Når du vælger et uautoriseret værksted, kan du dog ikke være sikker på, at værkstedet bruger originale reservedele, hvilket senere hen kan blive et problem. Et uautoriseret autoværksted er nemlig ikke forpligtet til at foretage servicen og reparationen efter producentens forskrifter, og har adgang til uoriginale reservedele, hvor der ofte kan spares penge.

 

Bevisbyrden ligger hos dig selv, hvis du vælger et uautoriseret værksted

Selvom du ikke mister garantien på din bil i det samme, du vælger et uautoriseret autoværksted, skal du dog være opmærksom på, at bevisbyrden overfor bilproducenten ligger hos dig, hvis du får brug for din garanti. Bevisbyrden skal forstås således, at du skal kunne dokumentere, at eftersyn og reparationer er foretaget efter bilproducentens forskrifter. Hvis reservedele er blevet udskiftede, skal du desuden kunne bevise, at de nye reservedele overholder fuldkommen samme krav som de originale. Hvis ikke du kan dokumentere dette, kan der opstå problemer, og udfaldet er ofte at garantien ikke dækker. Ved et autoriseret værksted kan du være sikker på, at de altid foretager eftersyn, reparationer og udskiftning af reservedele efter producentens krav og regler, og et autoriseret værksted hjælper dig med at dokumentere dette i tilfælde af, at du får brug for din garanti.