I Danmark bliver vi stadig mere og mere klimaorienterede. Ikke at vi historisk har været en decideret anti-klima-nation, men bevidstheden om det, at passe på planeten, fylder meget i vores kollektive bevidsthed. Derfor er alternativ opvarmning – som f.eks. varmepumper – også mere populært end nogensinde. Og så gør det jo heller ikke noget, at en varmepumpe også kan nedbringe hjemmets varmeregning.
Hvad er en varmepumpe egentlig?
Du kender garanteret til begrebet, og har givetvis også hørt, at varmepumper kan spare dig for meget på varmeregningen, men hvad er en varmepumpe egentlig? Og er det overhovedet noget for dig?
En varmepumpe består af to dele; en ude-del og en inde-del. Ude-delen sidder monteret udendørs, og suger luft ind ved hjælp af en kompressor. Herefter udnyttes den termiske energi i luften, og blæses ind i huset via inde-delen. Og faktisk virker en varmepumpe også selvom det er minusgrader i luften udenfor. Der er nemlig altid varme og energi i luften, og varmepumpen formår at udnytte denne. Dermed adskiller varmepumper sig fra andre konventionelle varmekilder ved det, at den ikke alene opvarmer rummene, men også udskifter- og cirkulerer luften i lokalet, hvilket er gode nyheder for indeklimaet.
Det, at varmepumpen cirkulerer luften i lokalet, betyder i praksis, at der er tale om konvektionsvarme. Konvektionsvarme er en meget energivenlig varmemetode, da lokaler opvarmes hurtigere, jævnere og langt mere effektivt end ved strålevarme.
Kort teori om varme
Varme vil altid søge opad. Det er bl.a. derfor, at varmluftsballoner fungerer. Varmen stiger opad, og jo varmere der er, desto hurtigere og kraftigere vil det stige op. Samme princip gælder også for gammeldags radiatorer. De bliver varme, og varmen stiger op. I takt med at radiatoren bliver ved med at producere varme, vil varmen blive ved med at søge op, og presse den (nu lidt køligere) luft ned, og snart er der en behagelig temperatur i lokalet. Det er i praksis konvektionsvarme, og den primære årsag til, at de underlige riller imellem pladerne på radiatorer, kaldes konvektorer. Og de to faktorer lagt sammen gør, at man også kan høre radiatorer omtalt som ”plade konvektorer”.
Er varmepumper noget for dig?
Det er svært at give et entydigt svar på, hvorvidt en varmepumpe er relevant for en husstand, uden at kende dennes fuldstændige beskaffenhed. Men hvis du bor i en lidt ældre bolig, der opvarmes med radiatorer og ikke har foretaget nogen nævneværdige energitiltag de sidste 5-10 år, så vil en varmepumpe givetvis være en rigtig god idé for dig.
Det er dog som sagt svært at fastslå, uden at kende til alle de aktuelle forhold, men ved at konsultere en fagkyndig rådgiver, kan du hurtigt få fastslået om det ville kunne betale sig, hvad det vil koste at anlægge en varmepumpe og – ikke mindst – hvornår den vil være tjent hjem. Alt sammen væsentlige faktorer at tage stilling til, hvis du går og leger med tanken om, at skifte til – eller supplere med en varmepumpe.
Men uanset om du mener en varmepumpe er det rette for dig eller ej, så er energitiltag som f.eks. udskiftning af døre og vinduer, efterisolering m.m., altid en god idé, hvis ikke det allerede er gjort.
