Vild rekord: Dansk festival blev udsolgt på få timer

Skrevet af Sol Stoffregen

01/12/2016
Foto: Per Lange/Polfoto.
Foto: Per Lange/Polfoto.
Nåede du at få en billet?

Mest læste i dag

Der bliver tætpakket i bøgeskoven i Skanderborg mellem d. 9. og 13. august næste år.

I dag kl. 10 åbnede Skanderborg Festivalen for billetsalget til Smukfest 2017. Allerede ved 15-tiden var samtlige 28.000 partoutbilletter revet væk. 

Det er første gang i historien, at Skanderborg Festival har oplevet så stor efterspørgsel. Og det er på trods af, at der endnu ikke er offentliggjort et eneste kunsternavn, skriver TV2

Folkene bag den populære festival er naturligvis meget glade for, at danskerne har taget festen i bøgeskoven til sig.

- Vi er enormt glade og ydmyge over den tillid, publikum viser ved at købe alle vores billetter i så god tid. For os handler det om at kvittere med den bedst mulige festival, når vi når til august, siger Smukfests talsmand, Poul Martin Bonde, til TV 2.

Sidste år tog det ca. 50 dage at komme af med alle partoutbilletterne til Skanderborg Festival, hvilket var rekord indtil i dag.

Smukfest er meget overraskede over det hurtige salg. Screenshot: Facebook.

En del ærgerlige danskere har ikke nået at få del i billetfesten, fordi de ikke var hurtige nok. På Smukfestens facebookside mener flere brugere, at billethajer er løbet med billetterne. 

Den teori afvises af folkene bag festivalen.

- Vi er meget obs på billethajer, og vi har analyseret salgstal fra de senere år grundigt. Der er ikke noget, der tyder på, at der hamstres billetter, selvom man kan købe 10 stk. Det videresalgssystem, vi kommer med om en måneds tid, forhindrer at man kan sælge sin billet med profit, lyder det på Smukfest’ facebookside. 

Hvis du ikke var hurtig nok til at få en almindelig billet, så kan man fra den 8. februar købe endagsbilletter til Skanderborg Festivalen.