Caroline Fleming viser kærligheden frem på Instagram: ‘Her er min nye kæreste’

Skrevet af Nils Würtzenfeld

01/08/2018
Baronessen har fundet kærligheden med en yngre, fransk mand.

Mest læste i dag

Caroline Fleming svæver i øjeblikket på en lyserød sky. I hvert fald er ‘smaskforelsket’ det ord, som den tidligere baronesse selv bruger for at beskrive den tilstand, hun befinder sig i. Det skriver Se & Hør.

42-årige Caroline Fleming har nemlig fundet kærligheden på ny og er faldet fuldstændig for sin nye kæreste - den franskfødte Hervé Larren.

Overfor Se & Hør fortæller blogger og tv-personligheden, at de to tidligere har været venner, men at hun nu danner par med den 39-årige franskmand.

- Vores venskab blev til romance tidligere på året, siger Fleming til Se & Hør og løfter samtidig lidt af sløret for, hvad hendes nye partner er for en mand.

- Hervé er født tre dage efter min søster, i 1979, i Frankrig, og han tech-entreprepur. Han tager verden rundt og taler om crypto-valuta (bitcoins, red.). Han har fået på Harvard og Columbia Universitey,  lyder det fra Caroline Fleming, der for nylig også har delt et billede af sin nye partner på Instagram.

Her ses de to arm i arm ombord på en sejlbåd med dansk flag, mens hun i teksten til billedet skriver følgende citat af forfatteren Henry David Thoreau:

- Mange mænd tager hele livet ud for at fiske uden at vide, at det ikke er fisk, de søger.

Caroline Fleming har tidligere været gift med den britiske rigmand, Rory Fleming - hvorfra hun har sit efternavn - og sammen med ham har hun børnene Alexander på 14 år og Josephine på 11 år.

Efterfølgende har Caroline Fleming, der er tidligere indehaver af Valdemars Slot, dannet par med fodboldspilleren Nicklas Bendtner, som hun har sønnen Nicholas på syv år med.

Hervé har ligeledes to børn fra tidligere forhold.