David Beckham rørt til tårer: Får kæmpe overraskelse til sin fødselsdag

Skrevet af Nils Würtzenfeld

03/05/2018
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
Der ventede den tidligere fodboldstjerne noget af en overraskelse, da han onsdag kunne fejre sin fødselsdag.

Mest læste i dag

David Beckham har det meste. Succes, masser penge, en skøn familie samt et look, der stadig kan gøre de fleste kvinder bløde i knæene.

Så hvad giver man kendis-manden, der har alt?

For fruen, Victoria Beckham, kom svaret i form af parrets ældste søn, Brooklyn, da far, David Beckham i går kunne fejre sin 43-års fødselsdag. Det skriver The Sun.

Beckham-familien var i anledning af dagen taget på restaurant i London, og her ventede der den tidligere Manchester United-stjerne en overraskelse.

Victoria havde nemlig allieret sig med 19-årige Brooklyn, der egentlig var i USA, men som i al hemmelighed var fløjet til London for at overraske farmand.

Hele den rørende ‘gave’ blev optaget af Victoria Beckham, der efterfølgende har lagt videoen på sin Instagram-profil med teksten: 

- Dagens største overraskelse. Velkommen hjem.

På optagelsen ser man en intetanende David Beckham sidde med ryggen til døren, da sønnen Brooklyn uanmeldt dukker op.

- David, kan man høre Victoria sige, og det får den tidligere fodboldspiller til at vende sig om - kun får at blive både overrasket og rørt over sønnens pludselige tilstedeværelse.

- Hvad laver du her? Kan man høre en tydelig forbløffet David Beckham sige, inden han giver sønnen et langt og kærligt knus.

Se den søde video herunder: