‘De unge mødre’-deltager vil stoppe med at amme: Erstatter mælken med saftevand

Skrevet af Ane Sørensen

23/02/2018
Foto: Discovery
Foto: Discovery
Nanna Johanne fra 'De unge mødre' synes det er svært at vænne sønnen Miclas af med at blive ammet. Derfor har hun taget andre midler i brug.

Mest læste i dag

Det kan være noget af en opgave, når man skal vænne sit barn af med at blive ammet.

Det må ‘De unge mødre’-deltageren Nanna Johanne erkende, efter hun har besluttet, at hun vil stoppe med at amme sin yngste søn Miclas, der snart er halvandet år gammel.

Den unge mor har nemlig svært ved at sige nej til sine børn. Derfor er Nanna Johanne lidt nervøs for, om det bliver vanskeligt for hende at holde fast i sin beslutning.

Miclas er vant til at få bryst, når han kommer hjem, men nu prøver Nanna Johanne at vænne ham fra det. Men det gør ondt i hendes moderhjerte, når hendes lille søn bliver ked af det:

- Det stikker da i mit hjerte også. Jeg har da ikke lyst til at se mine børn være kede af det, siger Nanna Johanne.

Den unge mor har derfor erstattet modermælken med en sutteflaske fyldt med sukkerfri saftevand:

- Jeg tror, jeg skal blive bedre til bare sådan at sige nej. Tit, så finder jeg sådan en mellemløsning. Det der med at, så siger jeg nej til bryst, men så finder jeg på noget andet i stedet for. Så tror jeg lidt, jeg undskylder for mit nej, på en eller anden måde. Det er lidt svært, for jeg vil samtidig gerne være den der søde én, siger Nanna Johanne.

Hør Nanna Johanne fortælle om sit ammestop i videoen lige herunder og se resten af afsnittet, når Kanal 4 sender ‘De unge mødre’ tirsdag klokken 20.00.