Den er god nok: Justin Timberlake og Jessica Biel venter sig

Skrevet af Sol Stoffregen

01/02/2015

Dagens topnyheder

Med et sødt billede af sig selv, der kysser sin kone Jessica Biels struttende mave, deler popikonet Justin Timberlake en sød hemmelig med resten af verden.

Justin Timberlake, som blev 34 år i går, og fruen, der især er kendt fra tv-serien "I den 7. himmel", skal snart være forældre.

Billedet lagde musikeren på Instagram i går sammen med ordene: "Tak alle sammen for fødselsdagshilsnerne. Jeg får den bedste gave nogensinde. Kan ikke vente".

Læs også: Kæmpe chok i tv-verdenen: Præstefaren "I den 7. himmel" har pillet ved mindreårige piger

Hvorvidt det bliver en dreng eller pige vil det spændte par ikke ud med.

"Dreng eller pige. Det ved man aldrig. Vi ved det ikke engang. Vi vædder om det", skriver Justin Timberlake på Instagram.

Rygterne har længe svirret om graviditeten og ud fra Jessica Biels mave at dømme, er der ikke længe til, at hun nedkommer.

Se billedet i stort her: