Det svenske kongehus afslører: Her er navnet på den nyfødte prinsesse

Skrevet af Ane Sørensen

12/03/2018
Prinsesse Madeleine Foto: Ritzau Scanpix (arkivfoto)
Prinsesse Madeleine Foto: Ritzau Scanpix (arkivfoto)
Mandag formiddag har den svenske kongefamilie afsløret navnet på deres nyeste medlem.

Mest læste i dag

Adrienne Josephine Alice.

Sådan lyder navnet på Sveriges nyeste prinsesse, som er bare fire dage gammel.

Det skriver svenske Expressen.

Navnet på den nyfødte prinsesse blev afsløret af kong Carl Gustaf under et arrangement på Stockholm Slot mandag formiddag klokken 11.15. Det blev desuden oplyst, at den lille pige får hertugdømmet Blekinge.

Lille Adrienne er datter af prinsesse Madeleine og Chris O’Neill og deres tredje barn. Den nybagte mor afslører også datterens navn i et opslag på sin instagramprofil.

Søndag delte prinsesse Madeleine et billede af Adrienne, som blev budt velkommen hjem af sine to ældre søskende fireårige prinsesse Leonore og toårige prins Nicolas:

- Leonore and Nicolas welcoming their little sister home, skrev prinsesse Madeleine til billedet af børnene, der kysser deres nyfødte lillesøster.

Adrienne Josephine Alice kom til verden fredag den 9. marts klokken 00.41.

Sofie Linde afslører fremtidsplaner: ‘Jeg vil have det helt store bryllup'