Endelig: ‘Landmand søger kærlighed’-deltager skal være far

Skrevet af Ane Sørensen

07/03/2018
Foto: TV 2
Foto: TV 2
Michael Hansen og Vibeke Dysted fra 'Landmand søger kærlighed' skal til sommer have deres første fælles barn.

Mest læste i dag

Michael Hansen, som er tidligere deltager i det populære realityprogram ‘Landmand søger kærlighed’, skal til sommer være far for første gang.

Vibeke ‘Vibse’ Dysted, som han mødte i programmet og forelskede sig hovedkulds i, er nemlig gravid og har termin i august.

Det skriver TV 2.

- Vi er glade, og Michael er glad. Nu skal han jo prøve at være far, siger Vibeke Dysted til TV 2.

Michael Hansen har på intet tidspunkt lagt skjul på, at det har været et stort ønske for ham.

Trods de lykkelige omstændigheder, har graviditeten dog ikke været nem for Vibeke. Hun er nemlig så plaget af kvalme, at hun er sygemeldt fra sit arbejde som fodterapeut.

- Under min anden graviditet var jeg sygemeldt hele tiden, for der kastede jeg op samtlige ni måneder. Så sådan er det, siger Vibeke Dysted til TV 2.

De vordende forældre kender endnu ikke barnets køn og ved ikke, om de vil vide det på forhånd. Vibeke Dysteds børn håber dog på, at det bliver en lillesøster.

Vibeke Dysted har i forvejen to teenagepiger på 14 og 18 år og sønnen Simon på fem år. De glæder sig alle til familieforøgelsen. 

Maria droppede Landmand-Nichlas over sms: Derfor gik forholdet i stykker