Fattige Niels rører danskerne: Nu overdynges familien med gaver

Skrevet af Ane Sørensen

10/03/2016

Dagens topnyheder

Den aarhusianske tv-seer Lonni Piilgaard har startet en indsamling til fordel for seksårige Niels fra DR-progammet ‘En vej - to verdener’.

Da Lonni Piilgaard havde set andet afsnit af programmet, skrev hun et opslag på Facebook om, at hun ønskede at lave en pakkekalender til Niels. Et initiativ, der har mødt stor opbakning.

Læs mere: Du har pakket gaver forkert ind hele livet - se den geniale løsning

- Der er samlet alt ind fra gavekort til legetøj, en tur i biografen, svømmehal med pomfritter, Legoland, Tivoli Friheden, årskort til Naturhistorisk Museum og middag for fire med alt betalt på restaurant Zorba I Aarhus, siger Lonni Piilgaard til DR.

Lonni Piilgaard blev bevæget, da hun hørte historien om Niels og hans familie.

- Niels og hans familie har rørt noget i folk. Måske fordi det er sådan et vigtigt perspektiv, at vi ikke kun kan være rige på økonomi. Vi kan være meget rige på kærlighed også, siger Lonni Piilgaard.

Læs mere: Facebook raser over mor til tre: Giver sine børn 80 gaver hver

Niels bor på Hejredalsvej i Aarhus-forstaden Brabrand med sine forældre Malene og Henning. Både Malene og Henning har været ramt af blodpropper - han er førtidspensionist, hun er i fleksjob. Det betyder, at familiens hverdag er begrænset af deres økonomiske situation.

Lonnis indsamling fortsætter ugen ud. Derefter tager hun ud til familien og afleverer alle gaverne.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: