Geggo afslører stort drama: Derfor har jeg smidt min forlovelsesring

Skrevet af Ane Sørensen

07/09/2017
Foto: Polfoto/Jonas Olufson
Foto: Polfoto/Jonas Olufson
Geggo går ikke længere med den forlovelsesring, som hun fik af Cengiz, da han friede til hende. Nu afslører parret, hvorfor ringen er røget af.

Mest læste i dag

Der er en god forklaring på, hvorfor Stephanie 'Geggo' Kessler ikke længere går med den forlovelsesring, som hun har fået af Cengiz.

Parret mener nemlig, at de blev snydt, da Cengiz købte ringen. To professionelle har ifølge Cengiz uafhængigt af hinanden vurderet ringen til at være langt mindre værd end det beløb, som han betalte for den.

Derfor kører parret i øjeblikket en sag mod JEWLSCHP, som er ejet af den kendte smykkedesigner Mai Manniche, hvor Cengiz købte forlovelsesringen i sin tid. Læs Mai Manniches svar på anklagerne lige her.

Beskyldningerne mod den kendte smykkedesigner bliver vist i aftenens afsnit af Familien fra Bryggen, hvor Geggo og Cengiz forklarer, hvorfor ringen er røget af.

- Jeg har i et pænt stykke tid nu slet ikke haft nogen ring på. Vi er i gang med at køre en sag mod Mai Manniche, som ejer JEWLSCPH, så jeg må lige leve med det lidt endnu, siger Geggo i et klip, som du kan se herunder.

Sagen startede, da Cengiz pludselig fik en besked på Facebook:

- Kort efter jeg havde givet den til Stephanie, der fik jeg en besked på Facebook fra en fyr, der fortalte mig, at han havde købt en lignende ring i samme design. Han ville spørge, hvor jeg havde købt den, for hvis jeg havde købt den der, skulle jeg lige få den tjekket, for han var blevet snydt, lyder det fra Cengiz.

Hør Cengiz og Geggo fortælle om sagen i videoen lige herunder og se resten af afsnittet, når Familien fra Bryggen har sæsonpremiere i aften klokken 20 på TV3.