Bekymret Linse efter Geggos håndlæsning: 'Det er dårlige nyheder'

Skrevet af Ane Sørensen

30/11/2017
Foto: TV3
Foto: TV3
Linse er bestemt ikke helt tryg ved situationen, da Geggo overrasker hende med en håndlæsning.

Mest læste i dag

I aftenens afsnit af det populære realityprogram Familien fra Bryggen har Geggo inviteret Linse hjem til mor-datter-hygge.

Men hvad hun ikke har fortalt sin mor er, at hun har en lille overraskelse i ærmet. Geggo har nemlig lært at læse hænder og vil nu afprøve det på Linse.

Hun er dog ikke helt begejstret for datterens planer. Det viser sig da også hurtigt, at det ikke er gode spådomme, der gemmer sig i linjerne på Linses håndflader.

- Det er dårlige nyheder. Den ene efter den anden, lyder det fra en nedslået Linse.

Hun forholder sig dog skeptisk til nogle af forudsigelserne. Blandt andet, da snakken falder på hendes indkomst:

- En lang skæbneslinje uden knæk eller overstregninger, betyder stabil indkomst hele livet. Hvis du har kryds på den, betyder det seriøse problemer i dit liv, konkluderer Geggo.

- Det passer jo ikke, jeg har tjent penge hele mit liv, siden jeg var 11 år. Mange penge, lyder det forundret fra Linse.

Se med, når Geggo læser Linses hænder i videoen lige herunder.

Aftenens afsnit byder også på dyrebesøg med Geggo og Alba, som hilser på grise, kaniner og andre dyr til stor begejstring for lille Alba, som får en smart idé.

Se den søde video lige herunder og resten af programmet, når TV3 sender Familien fra Bryggen i aften klokken 20.00.