Geggo og Linse ærer Mopper med smuk gave: 'Det skal hjælpe os til at komme videre'

Skrevet af Ane Sørensen

12/10/2017
Foto: Polfoto/Jonas Olufson (arkivfoto)
Foto: Polfoto/Jonas Olufson (arkivfoto)
Linse og Geggo har besluttet sig for at mindes Mopper med et smukt syn i deres have.

Mest læste i dag

I aftenens afsnit af Familien fra Bryggen har Linse og Geggo besluttet sig for at plante et kirsebærtræ for at mindes afdøde Mopper.

- Det er helt vildt plat, faktisk. Men hvis jeg får det plantet, så tror jeg, jeg vil føle, der er lagt låg på en kasse. Måske vil det hjælpe mig, det håber jeg, til at prøve at komme lidt videre, forklarer Geggo.

Der er dog lidt uenighed om, hvor i haven, Moppers træ skal placeres. Linse vil gerne kunne se træet inde fra huset, samtidig med, at dets rødder helst ikke må komme alt for tæt på hegnet.

Efter lidt overvejelser, beslutter Linse og Geggo sig endelig for at plante kirsebærtræet midt i haven. Men det falder ikke umiddelbart i god jord hos Cengiz, da han pludselig dukker op.

Cengiz mener nemlig, at Moppers træ i stedet skal plantes længere ude i siden af haven.

- Hvis det var mig, der skulle plante det alene, så ville jeg nok plante det ovre i hjørnet. Jeg er ikke så vild med det der midtpå, siger Cengiz.

Men Linse er dog ikke helt overbevist. Hun er nemlig lidt bekymret for, at Moppers træ vil komme til at vokse ind til naboerne i løbet af et par år.

Se Geggo og Linse lede efter den perfekte plads i videoen lige herunder og resten af afsnittet, når TV3 sender Familien fra Bryggen i aften klokken 20.00.