Gordon Ramsay afslører vildt trick: Sådan undgår jeg fartbøder

Gorden trykker speederen i bund i sine biler, men han får aldrig fartbøder.

Når den britiske tv-kok Gordon Ramsay ikke har travlt i køkkenet, er han vild med at træde speederen helt i bund i sine svinedyre luksusbiler.

Gordon Ramsay elsker at køre hurtigere end tilladt i sine biler, men for at undgå at drukne i fartbøder, benytter han sig af et trick, som sikrer, at han aldrig bliver afsløret af myndighederne. 

Den 51-årige far til fire indrømmer i et interview med britiske Mirror, at han er vild med at trykke speederen helt i bund, når han sidder i en Ferrari på de brede motorveje i Californien tidligt om morgenen.

Her er det tilladt at køre omkring 105 kilometer i timen, men det er slet ikke nok for den fartglade kok.

For at kunne give den gas uden at risikere en bødestraf, pakker han sin nummerplade ind i husholdningsfilm. Det gør, at lyset fra kameraet reflekterer, så det bliver umuligt at aflæse nummerpladen - og dermed også umuligt at sende bøden hjem til Ramsay, da ordensmagten ikke kan identificere ham.

Læs også

Foto af hunds pote vækker opsigt: 'Det gør mig så dårlig'

- Jeg kører mine biler om natten, når ingen kan se mig. Jeg tager dem ud klokken 2.30 om morgenen på motorvejen, og så flyver jeg derudaf. Politiet og kameraer kan ikke fange mig, fordi jeg pakker mine nummerplader ind i husholdningsfilm, siger Gordon Ramsay til Mirror.

- Det er en smart ting for en kok, når de får deres egen Ferrari, at de bare kan pakke den ind i husholdningsfilm. Den vil ikke fotografere, men reflektere. Genialt! Det er et smart tip. Jeg prøver at hjælpe jer, lyder det tvivlsomme råd. 

Ramsay åbnede fredag aften en ny restaurant - endnu en 'Hell’s Kitchen' - på Las Vegas Boulevard og mødte i den forbindelse pressen, hvor han fortalte om sin ulovlige uvane. 

Hans Ferrari California T kan komme op på omkring 320 kilomteter i timen, men en anden grund til, at han godt kan lide at køre i den om natten - udover at han har motorvejen for sig selv - er, at han faktisk er pinligt berørt over at køre rundt i så dyrt et køretøj.

Gordon Ramsay synes, det er pinligt at køre Ferrari - men han kan alligevel ikke lade være.

Han synes simpelthen, det er flovt at køre rundt i en bil til mere end 1,3 millioner kroner - selvom han ejer otte af dem. 

- Jeg får masser af kritik for at være brutalt ærlig. Det er, fordi jeg aldrig har glemt, hvor jeg kommer fra, og hvor hårdt jeg har arbejdet. Nogen har sagt til mig, at livet må være nemt for mig, fordi jeg bare kan køre på arbejde i en Ferrari. Men nej, det gør jeg ikke. Jeg er flov over at tage på arbejde i en Ferrari, jeg er flov over at køre dem. 

- Men jeg elsker det bare, tilføjer den berømte kok.

Stenrig Gordon Ramsay giver ikke sine børn penge - og lader dem ikke flyve på første klasse med ham

Dagens Gossip