Grand Prix-deltager: Jeg skal IKKE have kone og børn

Skrevet af Ninna Andreasen

10/02/2016

Dagens topnyheder

Hvis nogen har kigget på den tidligere Vild Med Dans-deltager Søren Bregendal og drømt om at få ham som ægtemand, bliver de slemt skuffede.

Den 32-årige sanger har nemlig på ingen måde i sinde at slå sig ned i et fast parforhold og få børn. Det skriver BT

- Jeg har i 11 år valgt at leve uden det traditionelle parforhold, fordi jeg har kunnet mærke, at det virker fremmed for mig at skulle vælge det permanente forhold og børn til. Det er simpelthen ikke en livsstil, der passer mig, siger han.

Sangeren - der på lørdag står på scenen ved det danske Melodi Grand Prix med sangen ‘Soldiers of Love’ - ved godt, at den udmelding kan virke provokerende. Men han mener, at den romantiske kærlighed fylder utroligt meget i samfundet, og det er vigtigt, at man ikke taber sig selv i jagten på “den eneste ene”.

- Så snart jeg nærmer mig noget, der føles permanent, eller hvor jeg skal leve op til forventninger og krav, føler jeg mig meget fængslet. Og hvis der er noget, som er afgørende for mig, er det min frihed, siger han.

Læs også: Geggo er blevet mor: Se det første billede 

Han kan godt høre, at han for nogle vil lyde som en skørtejæger. Men ifølge Søren Bregendal kan man godt opnå intimitet på alle niveauer i mødet med kærligheden, uden at det skal være et fast parforhold.

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: