Her er Julies vilde forvandling: ‘Vild med dans’ får kiloene til at rulle af sanger

Skrevet af Marie Milling

08/10/2016
De fleste er sikkert enige om, at Julie Bertelsen er smuk lige meget hvad.

Mest læste i dag

Julie Bertelsen er kendt for sin smukke sangstemme, men mange er også vilde med både hendes skønne udseende og personlighed.

I disse dage danser hun med i den populære TV-konkurrence ‘Vild med dans’, hvor hun giver den gas på de bonede gulve sammen med sin dansemakker Marc Christensen.

Og traditionen tro så ender deltagerne med at smide nogle kilo i løbet af de uger, konkurrencen løber over, og det samme gælder for Bertelsen.

Under begge sine graviditeter har hun taget over 25 kilo på, skriver BT.

Inden programmets start var det dog allerede lykkedes sangerinden at smide 15 af de overflødige kilo. Hun vil gerne en dag ned og veje under 76 kg igen.

Julie Bertelsen er ikke den type, som følger nøje med på vægten, og hun kan derfor heller ikke præcist sige, hvor meget hun har tabt sig. Det kan dog mærkes, at tøjet sidder meget løsere, end det gjorde, inden hun kridtede danskeskoene, siger hun til avisen.

- Lige efter jeg havde født (datteren Sia, red), vejede jeg 102 kg. Men inden jeg begyndte med ’Vild med dans’, havde jeg smidt de første 15 kg, siger hun til BT og fortsætter:

- Nu mangler jeg knap 10 kg for at nå ned på min idealvægt, som er 76 kilo, for jeg kommer aldrig ned under 75 kg, fastslår den 37-årige sangerinde i en pause fra prøvningen af en af kjolerne til programmet.

Flere folk har også lagt mærke til, at den dansk/grønlandske sangfuld er blevet mindre og har kommenteret på hendes vægttab.

Og selvom sangerinden ikke til hverdag vejer sig, så er hun stadig glad for at få en stærkere og sundere krop. Det er det vigtigste for hende.

Julie Berthelsen sammen med sin søn tilbage i november 2015.