Hollywood-stjerne afslører: Jeg har gået med paryk i årevis

Skrevet af Nils Würtzenfeld

24/08/2016

Dagens topnyheder

Keira Knightley er i manges optik én af Hollywoods smukkeste kvinder.

Derfor er der sikkert også mange kvinder verden over, der gerne ville være i besiddelse af hendes flotte træk.

Dog har Keira Knightley gemt på en hemmelighed, som det nok er de færreste kvinder, der misunder hende. Det skriver Instyle.co.uk.

Den smukke britiske skuespillerinde bærer nemlig oftest paryk. Det fortæller hun i et interview, hvor hun afslører, at hendes eget hår pludselig begyndte at falde af som resultat af mange krævende filmroller.

Artiklen fortsætter under billedet

Polfoto

- Jeg har haft farvet mit hår i stort set alle tænkelige farver til forskellige film. Til sidst blev det så slemt, at mit hår bogstavlig talt begyndte at falde af mit hoved. Så i løbet af de seneste fem år har jeg båret parykker, hvilket er det bedste, der nogensinde er sket for mit hår, fortæller ’Love Actually’-stjernen.

Det er primært i forbindelse med filmroller, at Keira Knightley trækker en paryk over hovedet for at skåne sit eget udsatte hår.

Skuespillerinden, der blandt andet er kendt fra ’Pirates of the Caribbean’-filmene, har dog oplevet, at hendes eget hår er begyndt at vokse sig stærkt igen, efter hun i 2015 blev mor til datteren Edie, som hun har sammen med den engelske musiker, James Righton.

- Fra naturens side har jeg det vildeste krøllede hår, og siden jeg fik min baby, er det blevet 10 gange tykkere, så nu har jeg fundet en hel del dreadlocks, forklarer verdensstlernen.
 

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: