Kim Larsen fik konstateret kræft: Nu bryder sønnen tavsheden

Skrevet af Kasper Rasmussen

03/01/2018
Arkivfoto af Kim Larsen / Polfoto: Carsten Bundgaard.
Arkivfoto af Kim Larsen / Polfoto: Carsten Bundgaard.
Tidligere onsdag meldte Kim Larsen ud, at han har fået konstateret kræft. Nu taler sønnen ud.

Mest læste i dag

Det kom som et chok, da musikeren og nationalskjalden Kim Larsen onsdag morgen meldte ud, at han fået konstateret prostatakræft, og derfor må aflyse 24 koncerter i år

Nu taler Kim Larsens søn Hjalmer Larsen, som selv er succesfuld musiker, ud om farens sygdom.

På det sociale medie Instagram hylder Hjalmer Larsen sin far. 

- Kære alle. Tak for alle de søde hilser og tanker. Det betyder alt. Samtidig håber jeg på forståelse for, at jeg ikke har flere kommentarer til situationen end følgende, skriver Hjalmer Larsen og fortsætter: 

- Min far er den sejeste mand, jeg kender, og selvom det er en lortesygdom, kommer det stille og roligt til at gå den rigtige vej. Vi ser positivt på det, og han vender helt sikkert stærkt tilbage,' skriver Hjalmer Larsen på Instagram. 

Hjalmer Larsen skriver også, at han har lovet sin Kim Larsen ikke at skrue ned for sine egne ambitioner, mens faderen er syg. 

- Typisk for ham og hans egen utrolige arbejdsdisciplin har jeg lovet ham, ikke at skrue ned for blusset, men passe mine ting og netop ikke sidde og ‘hælde vand ud af ørene’, som han siger. Det var alt fra mig. KH Hjalmer, skriver sønnen.

Efter opslaget på Instagram onsdag aften, har Hjalmer Larsen modtaget stor støtte, og hans indlæg er på få timer blevet 'liket' over 2.000 gange.