Kræftsyge Kristoffer jubler på Facebook: Popstjerne erklæret rask efter fire måneder

Skrevet af Ronja Ryde

30/10/2014

Dagens topnyheder

For et par måneder siden meddelte den danske Youtube-popsensation på sin Facebook-profil, at han havde fået konstateret en sjælden form for lymfekræft.

Den unge stjerne, som blev kendt, da han uploadede sin egen version af Michael Telòs hit “Ai Se Eu Te Pego” havde været meget lidt aktiv på de sociale medier, og valgte derfor at dele den fulde sandhed med sine fans.

LÆS OGSÅ: Dansk popsanger har fået kræft

- Naturligvis venter der en hård kamp forude. Men en kamp, jeg vil vinde, skrev Kristoffer Rahbek dengang på Facebook.

Og det må man sige, at han levede op til.

Her til aften kan en glad og tilfreds Kristoffer Rahbek nemlig berette, på selvsamme Facebook-profil, at han er blevet erklæret rask.

LÆS OGSÅ: Mænd, som sover med flere kvinder, reducerer risikoen for prostatakræft

- JEG ER RASK! skriver den 19-årige popsensation, og fortsætter:

- For 4 måneder siden ændrede mit liv sig radikalt, da lægerne kunne fortælle mig, at jeg havde lymfekræft. I Dag kunne jeg så høre de selvsamme læger sige, at jeg måtte betragte mig selv som rask og sygdomsfri, efter de 4 måneders behandling, skriver han i en statusopdatering, der efter blot to timer har fået over 13.000 ‘synes-godt-om-tilkendegivelser'.

LÆS OGSÅ: Landsby fejrer tidlig jul for dødssyg dreng med kræft

- Ord er ikke nok, hvis jeg skal beskrive, hvordan jeg har det - men hvilken forlæsning. En kæmpe tak til jer alle, som har skrevet, kommenteret og bare været der igennem hele forløbet. Det har betydet mere end I aner!

- Jeg glæder mig til lige så stille at vende tilbage til livet, og ikke mindst lave statusser, som ikke handler om mit kræftliv. Og jo.. Så glæder jeg mig til at give jer en helt masse ny musik!

Se Kristoffer Rahbeks Facebook-opdatering her:

  (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_GB/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, 'script', 'facebook-jssdk')); Post by Kristoffer Rahbek.