Kronprins Frederik inden løb: 'Jeg er blevet ramt af en skade'

Skrevet af Emil Ryttergaard

21/05/2018
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
Kronprinsen afslører, at kroppen ikke er i topform inden dagens løb i landets fem største byer i dag.

Mest læste i dag

Kronprins Frederik runder et skarpt hjørne, og denne uge kan Danmarks kommende konge fejre sin 50 års fødselsdag.

Det markeres i dag med en løbetur, hvor kronprinsen vil løbe i landets fem største byer, hvor turen starter i Aalborg klokken 9, og slutter i København hen mod klokken 19.

Men allerede inden løbet, har kronprinsen udgivet en video, hvor han fortæller at han glæder sig til løbet og samtidig afslører, at man ikke skal forvente, at prinsen løber sig ind i rekordbøgerne.

- Jeg har dog døjet med nogle rygproblemer i den seneste tid, som gør, at jeg ikke kan løbe, som jeg gerne ville.  

- Der bliver ikke tale om de helt store rekorder fra min side, men jeg stiller til start i samtlige byer, og jeg glæder mig til at se alle derude, siger han i videoen på Facebook.

Der er dog ingen grund til at være nervøs for landets kommende regent. 

Den snart 50-årige kronprins er ifølge Kongehuset blevet tilset af en fysioterapeut, og rygproblemerne i ryggen skyldes en løfteskade, som kronprinsen har døjet med, lyder det fra Kongehuset til BT, der dog ikke kan uddybe, hvad kronprinsen har løftet. 

I alt har over 69.000 danskere tilmeldt sig løbene med kronprinsen, og selv kronprinsesse Mary deltager i løbet, hvor at ægtefolkene danner par i Odense.

Se selv hele hilsnen fra kronprinsen her: