LIGE NU: Kate og William venter deres tredje barn

Skrevet af Ane Sørensen

04/09/2017
Foto: Polfoto/AP/Kirsty Wigglesworth
Foto: Polfoto/AP/Kirsty Wigglesworth
Prins William og Kate venter sammen deres tredje barn, det afslører hoffet mandag på det sociale medie Twitter.

Mest læste i dag

Prins William og hertuginde Kate venter deres tredje barn. 

Det oplyser Kensington Palace mandag formiddag på deres officielle Twitterprofil.

Det skriver CNN.

Dronningen og medlemmer på begge sider af familien er glade for nyheden om familieforøgelsen, oplyser Kensington Palace i deres tweet.

Som under sine to tidligere graviditeter lider hertuginde Kate af hyperemesis gravidarum, som er kraftig kvalme og opkastninger. Kensington Palace oplyser, at Kate ikke vil deltage i et planlagt arrangement på Hornsey Road Children’s Centre i London mandag.

I stedet tager man sig af den vordende mor til tre på Kensington Palace.

Foto: Polfoto/AP/Steffi Loos

William og Kate er i forvejen forældre til to børn, nemlig fireårige prins George fra 22. juli 2013 og toårige prinsesse Charlotte fra 2. maj 2015, som altså snart skal være henholdsvis storebror og storesøster til en lille royal baby.

Kensington Palace melder ikke noget om, hvornår Kate har termin med barn nummer tre.