Linse overrasker med helt nyt look - se hendes flotte forvandling

Skrevet af Ane Sørensen

16/03/2017
Arkivfoto: Polfoto/Stine Tisvilde
Arkivfoto: Polfoto/Stine Tisvilde
Realitystjernen Linse Kessler viser sin nye frisure frem på det sociale medie Facebook.

Mest læste i dag

Den populære realitystjerne Linse Kessler har fået et helt nyt look. Hun har nemlig fået klippet et ordentligt stykke af sit lange lyse hår. 

Det afslører Linse Kessler med et billede på sin facebookprofil.

- Jeg holdt jo Talkshow i skønne Aarhus i går, stor succes og mega hyggeligt, og det fortæller jeg om i morgen. Men nu vil jeg lige vide: Er mit nye hår pænt, eller hvad?

Sådan skriver Linse Kessler til billedet.

Siden hun lagde billedet op for en lille time siden, har det allerede fået mere end 4.000 likes og 1.000 kommentarer. 

Og ud fra de mange kommentarer at dømme, falder Linse Kesslers nye hår bestemt i god jord hos hendes mange følgere. 

Se billedet lige herunder og følg Linse Kessler og resten af hendes familie, når TV3 sender Familien fra Bryggen i aften klokken 20.00.