Linse trækker stikket: Har brug for en pause fra Familien fra Bryggen

Linse Kessler fortæller, at hun har brug for en pause fra optagelserne til Familien fra Bryggen. Det er hårdt arbejde at filme det populære program.

I går sad tusindvis af danskere klistret til fjernsynet, da andet afsnit af det populære TV3-program Familien fra Bryggen rullede over skærmen. 

I hele 12 sæsoner har seerne fulgt Linse, Geggo, Cengiz, Lebbe-Lone og de andre farverige karakterer fra Amager.

Men når optagelserne er i kassen dette efterår, så trækker Linse Kessler stikket i en længere periode, skriver Realityportalen

- Vi slutter med at filme til denne sæson i midten af oktober, og så skal jeg altså have en pause. Det har jeg bestemt mig for, og det ved jeg, at vi alle sammen har brug for. Sidste gang, vi afsluttede en sæson, havde vi kun to ugers pause, inden vi gik igang med de nye, og det er altså for lidt, siger Linse Kessler til Realityportalen. 

Læs også

Linse i chok over Lebbe-Lone: ‘Jeg er smækfornærmet’

Familien fra Bryggen bliver nemlig optaget over to gange hvert år, og længe har der kun været to ugers pause mellem optagelserne til hver sæson. Næste gang vil hun i hvert fald holde fri i et par måneder - også selvom det betyder, at der ikke kommer en ny sæson til foråret.

Det kan også være, at næste sæson bare kommer til at indholde lidt færre afsnit, vurderer Linse Kessler. Forårssæsonen bliver i hvert fald ikke med 14-16 afsnit som normalt.

Men hun understreger, at hun endnu ikke er færdig med at lave Familien fra Bryggen. Det bliver hun aldrig.

Læs også

Brun uden sol: Nye selvbruner piller skal mindske risikoen for hudkræft

Hun siger til Realityportalen, at hun altid vil lave Familien fra Bryggen. Hun har bare brug for nogle længere pauser, så hun ikke går død i sit eget liv, som Bryggen-stjernen, der nu bor i Dragør, formulerer det. 

Fie Laursen indrømmer at hun har brudt loven: 'Mine nærmeste advarede mig’

Dagens Gossip