L.O.C. afslører: 'Jeg synger for min ufødte søn'

Skrevet af Ane Sørensen

21/09/2016
Foto: Polfoto/Henning Hjorth
Foto: Polfoto/Henning Hjorth
Det er endda nogle helt særlige sange, som han lærer den lille fyr.

Dagens topnyheder

Det er efterhånden kun et spørgsmål om tid, før L.O.C. og Christiane Schaumburg-Müllers lille søn Constantin kommer til verden.

Og selvom den lille fyr ikke har mødt sin far endnu, så vil han sandsynligvis genkende hans stemme, når han inden længe kommer til verden. Den kommende far har nemlig sunget for sin søn, mens han stadig er i maven.

Det fortæller L.O.C. ifølge Se og hør i et interview med Her&Nu.

- Jeg har sunget nogle irske slagsange for ham. ‘Når du kommer ud, så husk den her. Back in the days. There were Irish ways', siger L.O.C. til Her&Nu.

Den populære rapper ved ikke helt, hvad han skal forvente sig af sin kommende rolle:

- Jeg har ingen forestillinger om, hvad der skal ske. Min bedste ven blev bedstefar sidste år, så jeg er ekstremt langt bagud. Det ene sted får jeg at vide, at livet går i gang, og det andet, at det går helt i stå. Der er i hvert fald mange ting, der ændrer sig, siger L.O.C.

I maj afslørede Christiane Schaumburg-Müller, at hun ventede barn med rapperen med det borgerlige navn Liam O’Connor.