Mikkel Kesslers kæreste om parrets store sorg: 'Da jeg gik ud fra lægen mærkede jeg, at noget var helt galt

Skrevet af Kasper Rasmussen

07/11/2017
Bloggeren Lea Hvidt afslører, at tredje gang var lykkens gang, da hun og Mikkel Kessler i 2013 blev forældre.

Mest læste i dag

Mikkel Kessler og kæresen Lea Hvidt har sammen sønnen Romeo på 4 år og datteren Rosa-Lia på 2 år.

Men det var langt fra en let proces at få børn for parret. Det afslører Lea Hvidt I tirsdagens afsnit af TV3-programmet 'Til Middag Hos', hvor hun fortæller, at hun har gennemgået to ufrivillige aborter.

-Det gik ikke lige helt efter planen. I Rom bliver jeg gravid første gang og mister barnet, hvilket kom bag på os. Vi kendte ikke nogen, der havde prøvet det før. Første gang var i uge 11 og lige inden nakkefoldsscanningen. Der skete ikke noget, hvor jeg tænkte, der er noget galt. Men så fandt vi ud af, at hjertet ikke slog, fortæller den 28-årige blogger til gæsterne Claus Elming, Ole Stephensen og Helena Heuser i programmet.

Og da Lea Hvidt bliver gravid for anden gang med den 38-årige bokser, sagde hendes mavefornemmelse, at der også denne gang var noget galt.

- Anden gang der var vi selvfølgelig lidt mere på mærkerne, for nu har vi været igennem situationen én gang. Så der vælger vi at få en scanning, hvor man kan se hjertet slå allerede fra uge seks-syv. Og hjertet slog, så tænkte vi: 'Nu er alt godt', men allerede da jeg gik ud derfra, der kunne jeg bare mærke, da jeg trådte ud fra scanningen, der var et eller andet galt, fortæller Lea Hvidt i programmet.

Ved andet forsøg mistede Lea Hvidt også barnet, men parret nægtede at give op, og tredje gang var lykkens gang for parret.

I klippet nedenfor fortæller Lea Hvidt om parrets hårde tid.

I aftenens afsnit af  'Til Middag Hos' fortæller bloggeren også, at hun har spøjst, at hun ofte blot er blevet omtalt som Mikkel Kesslers kæreste.