Nettet i ophedet diskussion: Hvilken superstjerne ser du på dette billlede?

Skrevet af Morten Larsen

27/10/2016
Det er for vildt.

Mest læste i dag

Et fire år gammelt foto har i disse dage fået en massiv genopblomstring på nettet, hvor der er stor uenighed om, hvem superstjernen på billedet er.

For er det Bill Murray eller Tom Hanks?

66-årige Bill Murray er kendt for sine roller i elskede film som 'Ghostbusters' og 'Lost in Translation', mens vi herhjemme kender Tom Hanks fra mesterværkerne 'Big' og 'The Green Mile'.

Lad os lige se lidt nærmere på de to amerikanske skuespillere - her er et foto af Bill Murray:

Polfoto

60-årige Tom Hank vandt i 1994 vandt en Oscar-statuette for sin hovedrolle i 'Forrest Gump' Han ser typisk sådan her ud:

Polfoto

Og nu tilbage til det omdiskuterede foto, der viser ét af de to komiske talenter, der blev foreviget af et kamera på en golfbane i Skotland.

Her blev det kendte ansigt fotograferet med en grædende baby - se fotoet her:

Men hvem er superstjernen på fotoet? Svaret på det store spørgsmål har Laura DiMichele-Ross, der er kvinden på billedet.

Hun forklarer til avisen The Guardian, at Bill Murray er personen på fotografiet.

Hun mødte den amerikanske skuespiller på en golfbane i St. Andrews i Skotland, hvor hun sammen med sin mand og deres barn fik øje på Bill Murray, der indvilligede i at få taget et billede med familien.

Parrets barn brød ud i gråd, og komikeren greb øjeblikket og efterlignede den stortudende unge.

- Vi synes, det er ret sjovt. Personligt kan jeg ikke se ligheden med Tom Hanks, men vi har lagt mærke til, at folk har nævnt det i flere år, fortæller kvinden til den britiske avis.