Nettet koger over af lummer jubel: Simon Cowell afslører lidt for meget på dette billede

Skrevet af Nils Würtzenfeld

03/10/2016
Foto: ITV/The X Factor
Foto: ITV/The X Factor
Den populære X Factor-dommer kom for nylig til at vise lidt for meget af sig selv på landsdækkende tv.

Dagens topnyheder

X-Factor-dommer Simon Cowell plejer normalt at være kendt for ikke at vise ret meget begejstring.

Af samme grund var flere engelske tv-seere også ved at få kaffen galt i halsen lørdag aften, da den ellers så afmålte dommer tilsyneladende viste lidt for meget begejstring i det seneste afsnit af det populære underholdningsprogram. Det skriver Dailymail.co.uk.

Undervejs i programmet sad den 56-årige musik-mogul nemlig solidt plantet i en sofa mellem sine to meddommere – de to tidligere Spice Girls, Mel B og Emma Bunton. Mens de tre var midt i en bedømmelse af programmets deltagere, kunne seerne pludselig skimte noget højst uventet mellem Cowells ben.

Foto: ITV/The X Factor

Nærstuderer man billedet vil man hurtigt kunne konkludere, at den afslappede Simon Cowell har trukket det ene ben godt op under sig, og at det derfor er hans ene storetå, der stikker diskret frem langs hans lår.

Læs også: Hjemløs 14-årig ryster på scenen - sekunder senere blæser hun dommerne bagover

Rigtig mange tv-seere havde dog ikke den fornødne tid til at nærstudere det uheldige tv-billede, og derfor lignede det unægtelig, at 'lille Simon' var sluppet ud af de løse hørbukser.

Det fik efterfølgende rigtig mange X-Factor-seere til tasterne, hvor de især på Twitter har moret sig over den uheldige tå, som mange forvekslede med en helt anden kropsdel.

Foto: ITV/The X Factor

Blandt de mange humoristiske kommentarer lød det blandt andet:

- Har Simon Cowell haft en garderobe-fejl, eller nyder han bare optagelsesprøverne lidt for meget?

Selvom det efterfølgende stod klart for de fleste, at der bare var tale om en uskyldig storetå, så fortsatte joken længe på de sociale medier, hvor jublen over Simons 'smutter' ingen ende ville tage.

De vides endnu ikke, hvordan Simon Cowell selv har reageret på den uheldige episode.

Den populære X Factor-dommer er dog ikke den eneste, der har fået sin fod forvekslet med sine ædlere dele.

Tilbage i april måned vakte det nemlig stor opsigt i både Danmark og England, da Mikkel Beha Erichsens søn, Emil i tv-programmet 'Kurs mod fjerne kyster' havde sat sig i en stilling magen til den, som Cowell nu er kommet galt afsted med.

Også Emil Beha Erichsen chokerede derfor tv-seerne med hvad der ved første øjekast lignede en løssluppen penis.

Læs om episoden her: Beha Erichsen-”penis” stryger til tops i England