Nu er det officielt: Grevinde Alexandra har fået nyt job i udlandet

Skrevet af Emil Ryttergaard

04/10/2017
Grevinde Alexandras årlige apanage er steget voldsomt.
Grevinde Alexandras årlige apanage er steget voldsomt.
Rygterne har længe svirret om grevinde Alexandras fremtidsplaner. Nu afslører grevinden, hvad der skal ske.

Mest læste i dag

Rygterne har længe svirret om grevinde Alexandras karriere, og der har været hvisken i krogene om flere prestigefyldte stillinger i udlandet. 

Men nu kan grevinden afsløre, at hun har fået et nyt job i USA. Her er grevinden nemlig blevet ansat som 'leader-in-residence' på universitetet og handelshøjskolen Indiana University Kelley School, skriver BT. 

Jobbet betyder, at grevinde Alexandra skal rejse til USA løbende og undervise elever og deltage i universitetets aktiviteteter det kommende år. 

På universitetets hjemmeside står der, at grevinden blandt skal holde en forelæsning for de kvindelige studerende i slutningen af oktober samt deltage i en paneldebat med et tidligere kongresmedlem. 

Desuden har grevinde Alexandra været med til at skrive en bog med en af universitets professorer, der handler om firmaers etiske holdninger og retningslinjer, skriver BT.

Allerede fra denne måned kan grevinde Alexandra tage flyet til USA og påbegynde sit nye job. Foto: Indiana University (pressefoto)

Bogen med titlen 'How Ehtical Leaders Build dynamic Businesses - The Sincerity Edge' udkom den 5. september og handler om, hvordan virksomheder og deres ledere med autencitet og integritet kan optræde troværdigt og ikke mindst træffe gode beslutninger for virksomheden og dermed bedre kan bidrage til samfundet.

Selv er grevinde Alexandra meget glad for sin nye stilling for sin nye stilling som underviser. 

- Jeg glæder mig meget til opgaven og ser det som et stort privilegium at få den mulighed, oplyser grevinden til BT.

Det kom frem for nogle måneder siden, at grevinden har frasagt sig statsydelse med virkning fra maj 2020. Grevinde Alexandra har modtaget statsstøtte siden skilsmissen fra prins Joachim i 2004, men om få år er det altså slut.

Grevinde Alexandras årpenge er på 13 år steget med 840.000 kroner om året, så hun i dag modtager 2,4 millioner skattekroner om året.

Advarsel: Flere danskere smittes med farlig sygdom i badet