Robert Hansen i store smerter: ‘Jeg har truffet en svær beslutning’

Skrevet af Ane Sørensen

21/08/2017
Foto: Polfoto (arkivfoto)
Foto: Polfoto (arkivfoto)
Robert Hansen har været nødt til at træffe en svær beslutning på grund af en dårlig skulder.

Mest læste i dag

Robert Hansen har været nødt til at melde afbud til revyshowet ‘Pejsen går i luften’ på Pejsegården i Brædstrup.

Det skyldes en såkaldt frossen skulder, som skuespilleren har døjet med de sidste måneder.

- Det har været en super svær beslutning, fordi jeg virkelig havde glædet mig til at komme på Pejsegården. men jeg må sande, at det bliver for hårdt, når jeg går med så mange smerter i min skulder, udtaler Robert Hansen i en pressemeddelelse.

Den dårlige skulder har betydet, at Robert Hansen til tider har haft svært ved at bevæge sine arme. Han er i behandling for sin skulder.

Robert Hansens afbud betyder, at Søren Jørgensen overtager hans plads bare to uger før, at showet har premiere.

‘Pejsen går i luften’ har premiere den 1. september.

Prins Henrik fortsat indlagt: Dronningen nægter at besøge ham