Saga vender tilbage: Ny sæson af Broen er bekræftet

Den populære, dansk-svenske tv-serie Broen får en sæson mere.

Det bekræfter Christian Wikander fra SVT overfor Expressen

- Vi er i fuld gang med udvikling af manuskriptet, og det materiale, vi har nu, ser vældig lovende ud, lyder det fra programchefen.

Der går dog lidt tid, før fans af serien kan få udløst spændingen. Den ny sæson forventes først at være klar i 2018. Svenske Sofia Helin, der spiller politibetjenten Saga, og danske Thure Lindhardt, der spiller betjenten Henrik Sabroe, fortsætter i hovedrollerne.

Der bliver ikke frigivet meget information om indholdet af den ny sæson.

Læs også: Kim Bodnia: Jødehad grunden til jeg forlod ‘Broen’

Dog løfter Christian Wikander sløret for, at der er gået 18 måneder imellem slutningen af tredje sæson til begyndelsen af den fjerde, hvilket åbner for, at der kan være sket en hel del ting for karaktererne i mellemtiden.

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV