Se det nuttede billede: Populær tv-vært er blevet mor

Skrevet af Ane Sørensen

09/08/2017
Foto: Polfoto (arkivfoto)
Foto: Polfoto (arkivfoto)
Tv-værterne Ulla Essendrop og Jimmy Bøjgaard er blevet forældre til en lille dreng.

Mest læste i dag

Ulla Essendrop og Jimmy Bøjgaard er blevet forældre til en lille dreng.

Det afslørede den nybagte mor onsdag formiddag i et opslag på det sociale medie Instagram:

- Der går nok et stykke tid, før vores lille søn kan spille fodbold, skøjte eller danse på de her små perfekte fusser. For hans mor og far kan bare ikke lade være med at kysse dem sønder og sammen, skriver Ulla Essendrop til et billede af sønnens fødder, der stikker ud under et tæppe.

Ulla Essendrop benytter også lejligheden til at takke personalet på Hvidovre Hospital for deres indsats i forbindelse med fødslen:

- Til de enestående mennesker på Hvidovre Hospital: Vi sætter så stor pris på jeres enorme professionalisme, venlighed, overskud og tryghedsskabende behandling. Vi er dybt imponerede og taknemmelige.

Få timer efter det søde billede blev delt, er det allerede væltet ind med likes og lykønskninger til den lille familie. Foreløbig har opslaget fået mere end 1.200 likes og mange kommentarer.

De nybagte forældre har dannet par siden år 2012 og er begge kendt fra deres job som studieværter. Ulla Essendrop er vært på DR’s aftenshowet, men er altså på barsel i øjeblikket.