Se det søde billede: Kia og Knaldperlen er blevet forældre

Skrevet af Ane Sørensen

20/09/2017
Foto: Polfoto/Mogens Flindt
Foto: Polfoto/Mogens Flindt
Knaldperlen og Kia Sødergreen blev søndag forældre til en lille dreng. Nu viser de ham frem for første gang.

Mest læste i dag

Realityparret Walid Bechara aka Knaldperlen og Kia Sødergreen er blevet forældre til en lille dreng.

Sønnen, som har fået navnet Marcus, kom til verden søndag morgen. Det afslører den nybagte mor på det sociale medie Instagram, hvor hun har delt et billede af den lille fyr:

- I søndags kl. 08.02, den 17.09.17, kom Marcus til til verden sund og rask med en vægt på 3.680 gram og 52 centimeter lang. Fødslen var meget lang og hård med veer i 24 timer, og jeg har været lidt følelsesmæssigt påvirket dagene efter. Vi har det alle tre rigtig godt, skriver Kia Sødergreen til billedet, hvor faderen holder den lille dreng.

- Walle er en stolt og fantastisk far, og nu nyder vi bare hinanden fuldt ud. Min kærlighed til dette lille vidunder, som jeg nu kan kalde for min søn, er ubeskrivelig, tilføjer hun.

Kia Sødergreen afslørede på sin blog i marts, at Knaldperlen var begejstret for. at han skulle have en søn:

- Vi kan med glæde nu fortælle, at vi venter os en sund og rask lille dreng. Walle er så pivstolt af, at han har lavet en lille dreng. Som han siger: Hvad sagde jeg, jeg har hele tiden vidst, at det blev et lille heksehyl, nu hvor jeg bliver kaldt knaldperlen, skrev hun.

Det nybagte forældrepar mødte hinanden i realityprogrammet ‘Kongerne’ på Kanal 5 for tre år siden. Her kunne seerne blandt andet føle med, mens de to havde sex for åben skærm.

Knaldperlen vil ikke have sex med gravid kæreste - vil ikke ramme barnet i hovedet