Stine Kronborg efter alvorlige symptomer: ‘Det er ikke noget, man spøger med’

Skrevet af Kasper Rasmussen

06/12/2017
Polfoto: Mogens Flindt.
Polfoto: Mogens Flindt.
Der er en god grund til, at Stine Kronborg har været stille et stykke tid.

Mest læste i dag

Der er en rigtig god grund til, at den kendte bodybuilder og blogger Stine Kronborg ikke har givet lyd fra sig de sidste par uger. 

Den 38-årige kvinde med de mange talenter - blogger, bodybuilder, model, sanger, danser og koreograf - har været gennem en hård periode, hvor hun har haft alvorlige tegn på stress og en form for angstanfald. 

Det skriver Realityportalen

- Det er ikke noget, man spøger med, så derfor måtte jeg lige holde en pause. Jeg fik hjertebanken og gele i benene, når en besked tikkede ind på telefonen og endnu værre, hvis den ringede. Alt virkede meget uoverskueligt, og jeg kunne mærke, jeg også var mere aggressiv end normalt, skriver Stine Kronborg på Realityportalen. 

Hun skriver videre, at hun mest af alt bare har haft lyt til at grave sig selv ned i et hul, når hendes søn Leo var faldet i søvn. Derfor tog Stine Kronborg flere stresstest, som var helt oppe i det røde felt, skriver hun. 

Stine Kronborg har ikke lyst til at komme nærmere ind på, hvad det er, som har stresset hende, men hun understreger, at det intet har med Leo at gøre. 

Heldigvis har bodybuilder i dag fået det bedre. 

- Jeg har fået det meget bedre, men er ikke helt ovenpå. En af de ting, som nok har tricket det hele, var alle de nye opgaver der fulgte med butikken oveni det i forvejen travle liv som alenemor. Travlheden og forventningerne til mig selv gjorde ,at jeg bestemt ikke har været god til at spise ordentligt og fik heller ikke trænet optimalt, skriver Stine Kronborg på Realityportalen. 

Selvom Stine Kronborg ikke vil fortælle, hvad der mere konkret har forårsaget hendes stress, så skriver hun, at det ikke gjorde det bedre, at hun lige pludselig blev nødt til at dele sandheden om Leos far med hele Danmarks befolkning. 

Ham hun i første omgang troede var sønnens far, var det nemlig slet ikke. Faderen til barnet viste sig at være hendes gode ven Henry Hansen.  

Heldigvis føler Stine Kronborg i dag, at hun igen er på rette vej, bemærker hun. Hun er derfor klar til at skulle være vært til Reality Award for tredje gang til januar, hvilket hun glæder sig til. 

Stine Kronborg røber endelig sin store hemmelighed: 'Her er faderen til mit barn'