Supermodel viser sine strækmærker frem: ‘Mine lår har bifloder'

Den amerikanske supermodel Chrissy Teigen lægger ikke skjul på, at hendes rolle som mor har sat sine spor på hendes smukke krop.

Senest delte den nybagte mor tirsdag et billede af sine bare lår på det sociale medie Snapchat, hvor hun viser sine strækmærker frem.

Det skriver Huffington Post.

Læs mere: Buttenschøns kone viser sine strækmærker: Vi er ikke topmodeller

- Mine lår har bifloder, skriver Chrissy Teigen på billedet. Bifloder er mindre floder, som løber ud i en større flod.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Snapchat/Privat

Det er ikke første gang, at Chrissy Teigen viser solidaritet over for sine med-mødre. For omkring en måned siden fortalte Chrissy Teigen om at blive mor med mediet E! News:

Læs mere: Chrissy Teigen deler første billede af nyfødt datter

- Du indser bare, at du er nødt til at give dig selv tid og forstå, at du pressede en baby ud, og det tog så lang tid at tage vægten på, og det kommer ikke til at ryge lige af, og det er okay, sagde Chrissy Teigen i interviewet.

Det er fire måneder siden, at 30-årige Chrissy Teigen fødte sin lille datter Luna, som hun har sammen sin ægtemand musikeren John Legend.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip