Tillykke: Jesper fylder 20 år i dag - sådan går det med ham

Skrevet af Ane Sørensen

30/10/2017
Foto: Jesper Sørensen
Foto: Jesper Sørensen
Trods sin alvorlige fødselsdag fylder Jesper Sørensen 20 år mandag og fejrer dagen med sin nærmeste familie.

Mest læste i dag

Mandag den 30. oktober 2017 er en ganske særlig dag for Jesper Sørensen og hans familie. 

I dag fylder Jesper Sørensen, som lider af den sjældne sygdom progeria, nemlig 20 år og kan dermed fejre sin anden runde fødselsdag med den nærmeste familie.

Det skriver TV 2.

Dermed har Jesper Sørensen for længst passeret de 13 år, som er den gennemsnitlige levealder for mennesker med progeria.

Danskerne lærte Jesper Sørensen at kende i TV 2-programmet ‘Drengen i den gamle krop’, som blev sendt i 2008 og skildrer livet med progeria, som får kroppen til at ældes otte gange hurtigere end normalt.

Jesper Sørensen tog landet med storm med sit positive livssyn, smittende humør og ukuelige tilgang til livet trods sin alvorlige sygdom. Moderen Jette Sørensen mener da også, at netop denne tilgang er en af grundene til, at Jesper kan fejre sine 20 år i dag:

Jespers veninde Hayley Okines blev kun 17 år gammel. Hun mistede livet af en lungebetændelse i 2015.

- Jesper har altid haft en positiv tilgang til livet. Jeg tror også, at det gør noget, at man har lyst til at leve med sygdommen - for man har jo ikke andre valg, siger Jette Sørensen til TV2 Nord.

Jesper Sørensen går i øjeblikket på produktionsskole i Hjørring, hvor han arbejder et par timer hver dag. Derudover er Jesper Sørensen begyndt at styrketræne efter en ulykke for to år siden, hvor hans hofte røg ud af hofteskålen.

Ulykken betød, at Jesper Sørensen måtte igennem en lå i en hofteoperation og lå i en sygehusseng i over en uge. Det svækkede hans muskler og efterlod ham uden kræfter. 

I dag har Jesper Sørensen det godt igen og mener også selv, at hans positive livssyn er en af grundene til, at han er nået så langt:

- Det kan måske lyde dumt, men jeg tror, at det, der holder mig i live, er, at gøre andre folk glade og få dem til at grine - få andre til at have det godt, siger Jesper Sørensen til TV 2 Nord.

Jesper Sørensen er den næstældste progeria-patient i Europa. Den ældste er 22 år gammel.

Efter hårdt år med hofteskade: Sådan går det Jesper i dag