Tusinder hylder Linses kærlighedserklæring til barnebarnet: - Jeg husker at nyde, sætte pris på og elske

Skrevet af Ninna Andreasen

14/11/2016
Så smukt!

Dagens topnyheder

Båndet mellem børn og bedsteforældre er bare noget særligt. Det ser man med al tydelighed, når Linse Kessler overøser lille Alba med kærlighed.

Datteren Stephanie “Geggo” og svigersønnen Cengiz’ datter, som kom til verden tidligere på året, spreder smil og lykke i mormor Linses selskab. Hun har delt et billede af sin lille makker på Facebook, og det har i skrivende stund fået 16.000 likes med på vejen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Det her... at være Alba's Mormor er sådan en ære. At hænge ud med min elskede familie, Mikkel, Cengiz, Stephanie, Geggo, Mopper, Alb's og hundene er jo for fanden guldet i livet. Jeg husker at nyde, sætte pris og elske det hver eneste gang, skriver Linse Kessler og slutter med hashtagget #sammenholdforaltid.

Billedet, hvor Alba viser sine få, små tænder frem, mens hun læner sig ind til mormor, vækker stor begejstring blandt Linse Kesslers fans.

- Årh hvor bliver hun bare hurtigt stor, den dejlige unge. Hun er bare noget af det kæreste, skriver Tina Thøgersen.

- Ja, det er livets dessert at få et barnebarn. Hun er så cute, lyder det fra Connie Nissen.

Linse og Alba ser ud til at være klar til rigtig mange flere af disse små stjernestunder.