Ung mor og kæreste tæskede kvinde: Vil have mange flere børn

Skrevet af Ninna Andreasen

10/08/2016

Dagens topnyheder

Hannah Melissa Ginic har termin med sit tredje barn 1. oktober. Det er samtidig barn nummer to sammen med kæresten René Bæk og hendes tredje barn i alt.

To og en halv måned af graviditeten har den unge mor tilbragt bag lås og slå i et fængsel, hvor hun afsonede en dom for vold mod René Bæks ekskæreste. Det skriver Realityportalen

Ifølge Hannah Melissa Ginic blev der sørget for, at der var styr på det hele i fængslet, og hun fik både lov til at gå til scanninger og jordemoder. Og det kommende barn bliver ikke parrets sidste, afslører Hannah Melissa Ginic og René Bæk på Facebook.

- Ja, vi skal have flere børn. Jeg vil gerne have så mange, som jeg kan nå, lyder det fra René Bæk i en video, hvor parret svarer på spørgsmål fra nysgerrige.

Læs også: Hannah Melissa om groft overfald på kvinde: Hun fortjente det

Parret har været meget omdiskuteret i medierne, efter de i fællesskab tæskede Rene Bæks ekskæreste i en grad, hvor hun fik ufrivillig afføring under volden. Læs mere om overfaldet her: Hannah Melissas voldsorgie mod kvinde: Så brutalt var det.

Hannah Melissa Ginic fortæller på Facebook, at hun skal afsone resten af sin straf for det voldelige angreb i sit eget hjem iført fodlænke. 

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: