Æg trækkes tilbage efter fund af salmonella

Skrevet af Ronja Ryde

22/08/2014

Mest læste i dag

Fødevarestyrelsen har beordret æggeproducenten Hedegaard Foods at trække alle pasteuriserede æg tilbage fra markedet.

Desuden er Hedegaards buræg i 15 stk.-pakning, også fra Hedegaard, også blevet trukket tilbage.

Det sker efter, at der er blevet fundet salmonella i produkterne, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Påbuddet fra Fødevarestyrelsen er udstedt, fordi 11 af virksomhedens produkter med pasteuriserede æg kan være fremstillet af æg fra en hønseflok, som for en uge siden blev testet positiv for salmonella.

- Vi gårmed livrem og seler, for samtlige produkter er testet fri for salmonella, inden de er blevet sendt ud, siger direktør i Hedegaard Foods, Ivan Noes Jørgensen, til Dagens.dk.

- Men begrundelsen fra Fødevarestyrelsen er, at der er en minimal risiko ved fødevaresikkerheden i produkterne, og derfor bliver de trukket tilbage, siger han.

Helt specifikt drejer det sig om følgende produkter:

 

  • H349 Hvider med konservering tappet i 1 kg og 5 kg
  • H350 Blommer med konservering tappet i 5 kg
  • H351 Scrambled eggs tappet i 1 kg, 5 kg og Shaker
  • H357 Hvider med konservering tappet i bægre
  • H361 Helæg uden konservering tappet i 5 kg
  • H362 Helæg med konservering tappet i 5 kg
  • H364 Helæg med konservering tappet i 1 kg
  • H375 Hvider med konservering tappet i bægre
  • H376 Blommer 6% i 5 kg
  • H378 Scrambled eggs tappet i Shaker
  • H407 Helæg uden konservering tappet i 5 kg
  • 3DK19056 Buræg 15 stk

Hedegaard Foods opfordrer forbrugerne til at kassere produktet.