1813 får ny akut-knap: Tast 9 og kom forrest i telefonkøen

Skrevet af Emil Ryttergaard

05/09/2017
Nu kan man ringe til akuttelefonen og springe køen over, når man ringer 1813.

Dagens topnyheder

Hvis din kæreste eller unge søn hoster eget og voldsomt, er der så tale om en almindelig influenza eller er det meningitis? 

Det kan være svært at vide præcist, hvad man skal gøre, hvis ens nærmeste klager over smerter eller sygdom, og derfor modtager akuttelefonen 1813 hver dag massevis af opkald og spørgsmål fra hele landet. 

Men nu skal en ny ‘akutknap’ i to af landets regioner sikre, at særligt vigtige opkald springer over køen og viderestilles hurtigere til en sygeplejerske eller læge i den anden ende af røret, skriver dr.dk

Ved at trykke ni på telefonen, så kan borgere i Region Midtjylland og Region Hovedstaden springe frem i køen og få hurtigere hjælp.

Den særlige funktion er en del af et forskningsprojekt, og kører derfor som et forsøg i en periode. Tilbuddet skal give borgere, der har særlige symptomer, hurtigere adgang til hjælp.  

- Hvis det er bekymrende symptomer, som patienten synes retfærdiggør hjælp før alle andre i køen, bør det udløse et tryk på akutknappen, siger Jonas Fynboe Ebert, der er ph.d. studerende ved Aarhus Universitet og står bag forskningsprojektet.   

Det er borgerne selv, der skal vurdere, om deres symptomer beretter dem til at springe over i køen.

- Jeg håber på, at folk har en form for selvjustits, når de bruger akutknappen. Alle, der ringer til lægevagten eller 1813, er jo syge eller bekymrende, så man skal tænke, at det man fejler, det er faktisk så slemt eller alvorligt, at man har fortjent at komme foran alle andre i køen, siger Jonas Fynboe Ebert til dr.dk.

Ideen til akutknappen stammer fra Holland, og hvis borgerne tager godt imod den nye akutknap, så overvejer man i Region Midtjylland at gøre ordningen permanent. 

Thomas undrede sig over skrabende lyd under bilen: Blev helt paf da han stoppede og kiggede bag dækket