19-årige Elise fik misbrugt sine nøgenbilleder: Så pludselig sig selv på t-shirt

Den nordjyske kvinde er vred og ked af det.

En dag fik Elise Harritz fra Nordjylland tilsendt et Snapchat-billede.

På det kunne hun se en trøje med et topløst billede af sig selv på. Hun var målløs, skriver MetroXpress

På en amerikansk hjemmeside var fire forskellige trøjer sat til salg. På fronten af dem var billeder af nordjyden. To af dem bar motiver af hende nøgen.

Teksterne på bluserne er blandt andet “Famous” (berømt) og “We made you famous” (Vi gjorde dig berømt).

(Artiklen fortsætter under billederne)

 

 

Billederne stammer fra hendes Instagram-profil, men hun har aldrig givet tilladelse til, at nogen kunne bruge billederne til at sælge tøj.

- Det er grænseoverskridende. Jeg føler, at jeg bliver gjort til et sexsymbol. Jeg er blevet gjort til en ting, og det er det, jeg hele tiden prøver at flygte fra, siger hun.

Firmaet bag trøjerne forklarer, at al design er kundebaseret. Virksomheden tager sagen alvorligt, og trøjerne bliver fjernet i tilfælde af, at billederettigheder er blevet misbrugt.

Læs også

Dansk kvinde pralede med fitness og sportsresultater på Facebook - nu har hun mistet sin invalidepension

Elise Harritz glæder sig over, at det ser ud til, at bluserne bliver fjernet. Hun frygter alligevel, at det ikke er sidste gang, hun ser sig selv nøgen på en trøje.

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Det er som om, at de, der gør det her, bare er ligeglade. Hvad bliver det næste, de finder på? 

Dagens Gossip