36-årig dør i arbejdsulykke med stål i Hobro

Skrevet af admin

21/08/2014

Mest læste i dag

En 36-årig mand fra Hobro har mistet livet i en arbejdsulykke torsdag middag, da han fik flere ton stål over sig på Dansk Stål i Hobro, oplyser Nordjyllands Politi.

- Han er afgået ved døden, efter at han har fået flere ton stål ned over sig. Han har ikke været klemt fast, men derimod ramt af stålet, siger vagtchef Carsten Kjær til Ritzau.

Ulykken skete på Industrivej 5, og politiet blev alarmeret klokken 11.37.

Arbejdstilsynet er nu på ulykkesstedet, hvor de forsøger at fastslå årsagen.

De pårørende er underrettet.

/ritzau/