37 kommuner giver grønt lys til at kortere skoledag

Skrevet af admin

11/02/2016

Dagens topnyheder

Eleverne i nogle af landets folkeskoler kan se frem til kortere dage på skolebænken.

I hvert fald har 37 kommuner åbnet op for, at skoledagen kan gøres kortere, ligesom seks kommuner har diskuteret muligheden og yderligere ni kommuner vil drøfte det.

Det skriver fagbladet Folkeskolen.

Det sker efter, at undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har givet et hyrdebrev til kommunerne med et budskab om at bruge de lokale frihedsgrader til at gøre skoledagen kortere.

Opgørelsen bygger på en gennemgang af referater fra kommunalbestyrelsernes skoleudvalgs- og byrådsmøder i landets 98 kommuner, samt en rundringning til enkelte kommuner.

Gennemgangen viser samtidig, at politikerne i fem kommuner har besluttet at lukke døren helt i for kortere skoledage, og yderligere ti kommuner oplyser i en rundringning, at de ikke har aktuelle planer om at åbne op for kortere skoledage.

I et svar til folkeskolen.dk skriver Ellen Trane Nørby, at det er et udtryk for, at kommunerne tager ansvar for at lykkes med implementeringen af reformen.

- Vi har ikke de endelige tal for, hvor mange skoler der i år benytter muligheden, men når en række skoler har gjort det, tyder det på, at de er i gang med at implementere reformen på en måde, der passer til deres behov.

- Det ser jeg som et udtryk for, at de lokalt tager ansvar for at udfylde folkeskolereformens rammer, skriver hun.

Undervisningsordfører hos SF er dog langt fra imponeret over antallet af kommuner.

- Jeg er overrasket over, at der ikke er flere kommuner, som har åbnet op. Jeg synes, at det er 63 for få. For jeg synes, at alle kommunerne burde give lov til det her. Jeg synes, at de andre kommuner må til at komme i gang, siger Jacob Mark til folkeskolen.dk

Han foreslår derfor, at paragraf 16b, som giver mulighed for, at kommunerne kan give et ja til kortere skoledage, skal lempes.

Det er Konservatives undervisningsordfører Mai Mercado enig i.

Hun mener, at mange af kommunerne bryder loven, når de giver grønt lys til, at skolelederne kan droppe den understøttende undervisning.

Samtidig peger hun på, at det i fremtiden vil give store administrative problemer, for tilladelserne til at konvertere den understøttende undervisning kan kun gives for ét år ad gangen.

- Det bliver besværligt og bøvlet, hver gang den skal fornyes. Derfor er der brug for en lovændring. Det er meningsløst, når vi er oppe i sådan et højt antal kommuner, at det skal vedblive at afhænge af dispensationer, siger hun til folkeskolen.dk

Men der bliver ikke nogen lovændring, hvis det står til Socialdemokraternes Annette Lind.

- Jeg synes stadig, at det skal være skoleledelsen, som skal ønske det, og så skal man undersøge, om det lokalt kan lade sig gøre, siger hun blandt andet til folkeskolen.dk.

/ritzau/