Advarsel: Søm fundet i madvare solgt over hele landet

Skrevet af Nils Würtzenfeld

19/05/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Fødevarestyrelsen advarer om, at der er fundet søm i konservesmad solgt over hele landet.

Mest læste i dag

Torsdag advarer Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse om, at der er fundet små søm i kapers på glas.

Det drejer sig om kapers af mærket ’Melisa kapers - non parreilles’ i glas á 105cc - udløbsdato 9. marts 2018.

Fundet har fået producenten Unifood Import A/S til at tilbagekalder det omfattede parti, der er blevet solgt i perioden august 2015 til januar 2017.

Produktet kan købes i Løvbjerg, Rema 1000 og COMA-butikker over hele landet.

I deres pressemeddelelse advarer Fødevarestyrelsen om, at ’søm kan forårsage skader på tænder, i mundhule og svælg ved indtagelse’.

Derfor opfordrer man folk, der måtte have købt fra det omfattede parti, til enten at kassere glasset eller levere det tilbage til butikken, hvor de er købt.

Læs også: 10-årig pige fik populært legetøj galt i halsen: 'Hendes ansigt skiftede farve til rød, og hun savlede'