Aldi trækker farlig juleslik tilbage - der er metaltråde i karamel-mandlerne

Skrevet af Ronja Ryde

25/11/2014

Mest læste i dag

Aldi tilbagekalder lige nu poser med karamelliserede mandler af mærket “Joe’s”, fordi der er fundet metaltråde i produktet.

Der er tale om “Joe’s karamelliserede mandler, 150 gram” med holdbarhedsdatoer 25. oktober 2015, 6. november 2015 og 8. november 2015.

Metaltråden er farlig og kan forårsage skader i munden og maven.

Har du købt en pose med karamelliserede mandler fra Aldi, rådes du derfor til at smide det væk eller levere det tilbage til butikken.