Alexandra får flere penge end Mary

Skrevet af Lotte Sørensen

22/04/2014

Dagens topnyheder

2,1 millioner kroner.

Så meget modtager grevinde Alexandra årligt af kongehuset, som hun ellers forlod, da hun lod sig skille fra prins Joachim. Til sammenligning får kronprinsesse Mary 1,9 millioner i skattefri apanage. Det skriver BT.

Læs også: Alexandra's gæld vokser voldsomt: Har lånt 50.000 kroner ekstra hver måned

Og det forarger journalist og kongehusekspert, Trine Villemann.

- Det er fuldstændig urimeligt og uanstændigt. Det handler ikke om kroner og øre, det er mere princippet. Kongehuset kan ikke smøre en skilsmisseregning af på det danske skatteydere, siger hun.

Modsat Mary skal Alexandra dog betale skat af de 2,1 millioner kroner og ender således på ca. 1,35 millioner kroner årligt. Samtidig får hun dog børnepenge af prins Joachim.

Læs også: Prins Joachim skylder 42 millioner væk

Kongehuseksperten Lars Hovbakke deler ikke Villemanns forargelse. Han ser det som en anerkendelse for det arbejde, Alexandra har lavet for Danmark i sin tid som Joachims hustru. Men den køber Trine Villemann ikke.

- Jeg tror ikke på, at det er en anerkendelse, jeg tror på, at det er et stort hold-kæft-bolsje, så Alexandra ikke går ud og fortæller om, hvad der sker bag Amalienborgs mure, siger hun.

Alexandra og Joachim blev gift i november 1995. I 2004 blev de separeret og endelig skilt i 2005. Hun blev gift med Martin Jørgensen i marts 2007. Syv måneder senere blev Joachim gift med prinsesse Marie.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med