Bare rolig: Livet bliver nemmere efter de 30

Skrevet af Aller Media

20/04/2014

Dagens topnyheder

Livet bliver nemmere efter de 30

Du har måske rundet de tredive eller er tæt på og tænker, at ingenting nogensinde bliver så godt og skønt, som i dine glade 20’ere. Der var du fri, sprød, fuld af energi og på toppen af alting…nu går det bare ned ad bakke. Men du kan ånde lette op, for det gør det ikke nødvendigvis, skriver The Huffington Post.

De fleste hjertestop sker  klokken 6.30 – læs hvorfor på udeoghjemme.dk

Flere undersøgelser peger mod, at glæden ved livet topper i en sen alder. Blandt andet peger en større Gallup poll på netop det og det skyldes muligvis måden, vi anskuer verden på eller noget biologisk i os, forklarer Arthur A. Stone, professor ved Stony en af forskerne bag studiet.

Ro på livet

Professor i psykologi fra Warwick Business School, Andrew J. Oswald forklarer den tilfredse alderdom sådan:

- Det er meget opmuntrende, at vi kan forvente at være lykkeligere i vores tidlige 80’erne, end vi var i vores 20’ere. Og det bliver ikke som udgangspunkt drevet af ting, der sker i vores liv. Det skal i stedet findes i noget dybt og menneskeligt.

Maria Montell er gladest, når livet er i harmoni, fortæller hun til familiejournal.dk

Undersøgelsen fra Gallup poll viste også, at der kommer en periode midt i livet, hvor tingene kan føles lidt tunge og her skal vi holde fast i, at det er naturligt og nok skal blive godt igen, selvom det kan være svært at tro på.

Et ældre studie fra Duke University viser, at folk helt generelt bare tror, at de unge har det bedre. Men denne undersøgelse viste faktisk, at sammenligner man folk, der er 30 år og folk, der er 70 år, så er de på 70 mere tilfredse med livet.

Men hvorfor er vi gladest, når vi er ældre? Flere studier peger på, at der biologisk sker ting i os, der giver os ro og tilfredshed, men det handler også om vores indstilling til verden og livet. Vi værdsætter de små ting mere, jo tættere vi kommer på døden, og så accepterer vi, forklarer psykoanalytiker Ken Eisold:

- Som vi bliver ældre, har vi mulighed for at acceptere, hvem vi er, i stedet for at fokusere på, hvem vi føler, vi er nødt til at blive. Vi slapper af og kan være os selv. Vores ansigter begynder at ligne, hvem vi er. Og verden bliver mere og mere velkendt med gentagende mønstre. Denne accept formindsker angst og bringer en højere grad af nydelse med sig.

Så bare rolig, du skal ikke være nervøs for din næste fødselsdag, for livet har stadig en masse at byde på.

Af Mette Skøtt, udeoghjemme.dk/NewsDesk, Aller Media.