Blodig mishandling i stald: Tre heste stukket i maven

Skrevet af Ane Sørensen

12/04/2016

Dagens topnyheder

Tre heste blev mandag eftermiddag stukket én eller to gange i maven i en stald i den østjyske by Spettrup.

Stikkene var så dybe, at man kunne se hestenes tarme, og blodet sprøjtede fra sårene, der var på størrelse med en tokrone.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Læs mere: Dyremishandler bedøver heste og skamferer dem i Jylland - men så blev han opdaget

Hestene blev kørt til dyrehospitalet i Odense, hvor deres stikhuller blev syet sammen. Der var ingen umiddelbare skader på tarmene, men hestene er i kritisk tilstand på grund af bughindebetændelse.

Det er ikke første gang, at hestene på Nederholmsvej er blevet udsat for mishandling. I starten af februar tiltvang en eller flere ukendte gerningsmænd sig adgang til to forskellige stalde på adressen.

Læs mere: Berygtet hestetræner død efter spark fra hest

Her dopede de hestene med bedøvende og smertestillende medikamenter og skamferede deres hale, man og pandehår.

En af hestene måtte for nylig aflives på grund af efterfølgende skader på sin lever.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: