Brrrr: Arktisk kulde giver regn og mulighed for frost hele ugen

Skrevet af Jesper Larsen

27/04/2015

Dagens topnyheder

Hvis du har følt at de sidste dage har været lidt kolde, så er der en helt naturlig forklaring. 

Vi har fået besøg af kulde fra Arktis, og den ubudne gæst har ikke har tænkt sig at forlade os igen foreløbigt. 

- Det ser ud til, at kulden nordfra bliver her i hvertfald de næste syv dage, og så stiger temperaturen måske langsomt igen efter det, siger meterolog ved DMI, Klaus Larsen, til dagens.dk 

Kulden nordfra betyder, at vinterjakken godt kan blive hevet frem fra skabet igen.

- Temperaturen får et dyk, hvor vi vil ligge på omkring 10 grader i dagtimerne, og visse steder i landet vil opleve temperaturer omkring frysepunktet, og enkelte steder i den nordlige del af landet vil nok også risikere nattefrost, siger Klaus Larsen. 

Selvom det kan virke mærkeligt, at vi i samme måned kan gå fra shorts til vinterjakker, så er det helt normalt for april, der er en af de mest ustadige måneder på året rent vejrmæssigt. 

- Det er afhængigt af, hvor vinden kommer fra, og temperaturforskellene i april kan være helt abnorme. Den højest målte temperatur i april er lige under 30 grader, mens den koldeste er på -20 grader, siger Klaus Larsen, der næsten godt tør garantere, at vi ikke får mere sne og slud at se, selvom kulden kommer fra Nordpolen. 

- Jeg tror ikke, at vi får mere hvidt at se dalende ned fra himlen, det er vores dagtemperaturer dog for høje til, men man skal aldrig sige aldrig, siger Klaus Larsen til dagens.dk. 

Følg Dagens.dk for flere lignende artikler: