Busruter skal eskorteres af politiet efter skyderi og stenkast: Hvis det sker igen, så stopper vi kørslen

Skrevet af Kasper Rasmussen

05/12/2017
Arkivfoto / Polfoto
Arkivfoto / Polfoto
Sydtrafik er klar til at lukke flere busruter efter grove drengestreger.

Dagens topnyheder

Efter at der på det sidste har været flere episoder med både skyderier og stenkast mod bybusserne, har Sydtrafik nu indgået en aftale med politiet i Esbjerg om at få politieskorte på flere ruter.

Det skriver Jydske Vestkysten

Både i weekenden og i går er der blevet skudt og kastet med brosten mod busserne i Kvaglund-området i Esbjerg, og det bliver af politiet betegnes som særdeles grove drengestreger. 

Skyderierne skulle ifølge Jydske Vestkysten være sket søndag aften på Nøddelunden ved Kvaglund, hvor ukendte gerningsmænd skulle have brugt en softgun eller en luftpistol, der knuste det yderste lag af ruderne i bussen. 

Anders Kronborg (S), der er formand for Teknik & Byggeudvalget, ser med stor alvor på sagen: 

- Det er selvfølgelig helt uacceptabelt. Det skal ikke være ballademagere eller kriminelle, der sætter dagsordenen og dikterer, hvor den offentlige trafik kører, siger Anders Kronborg til JydskeVestkysten.

Hos Sydtrafik er man parate til at tage konsekvensen, hvis noget tilsvarende sker igen. 

- Vi vil ikke udsætte vores kunder eller chauffører for fare, og hvis der sker noget tilsvarene igen, så stopper vi kørslen igen. Men vi er fortrøstningsfulde efter mødet med politiet, siger Jesper Lunau, der er presseansvarlig hos Sydtrafik til Jydske Vestkysten. 

Efter endnu en episode mandag aften, besluttede trafikselskabet i første omgang, at det ville omdirigere ruterne i Kvaglund-området. Men efter et møde tirsdag eftermiddag med politiet, er det i stedet nu blesluttet, at politiet vil køre med i flere af busserne. 

Nordsjællænder amok over p-bøde: Smadrede p-vagts bil og nikkede betjent en skalle