Dansk folketingspolitiker afslører: ‘Jeg er både til mænd og kvinder’

Skrevet af Nils Würtzenfeld

31/07/2018
Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
I et interview står den nyudnævnte minister frem og fortæller åbent om sin seksualitet.

Mest læste i dag

Det vakte opsigt, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tilbage i maj udnævnte iværksætteren og finansmanden Tommy Ahlers til ny uddannelses- og forskningsminister.

Nu har Tommy Ahlers selv valgt at vække opsigt på ny i et åbenhjertigt interview med magasinet Euroman.

Her fortæller Venstre-ministeren nemlig, at han er biseksuel. Det gør han blandt andet for, at diverse rygter ikke skal ‘risikere at skygge for hans politiske virke og ambitioner,’ som han udtrykker det.

- Når folk nævner, at de har hørt et rygte, så forklarer jeg dem, at det ikke er et rygte, for der er ikke en snert af fiktion i det. Det passer. Men sandheden er så også, at jeg er kommet frem til, at jeg både er til mænd og kvinder, forklarer han til Euroman om de mange rygter, der har udråbt ham som homoseksuel.

Tommy Ahlers blev i 2012 skilt fra sin daværende kone, Anna Søndergaard, som han har to børn sammen med. Herefter troede rigmanden i en periode, at han kun var til mænd, men nu er han blevet helt afklaret med, at han tænder på begge køn.

Tommy Ahlers ses her med Søren Pind ved overdragelsen af Uddannelses- og Forskningsministeriet i maj. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

- De næste fire år troede jeg, at jeg udelukkende var til mænd. Men så trak det modsatte køn i mig igen, ligesom det gjorde, da jeg mødte mine børns mor. Og så var jeg på nogle dates med nogle forskellige kvinder og syntes, at det var lige så interessant og fantastisk. Og for et år siden, sidste sensommer, mødte jeg en pige, som jeg blev så glad for, at vi stadig ses, forklarer Tommy Ahlers, der før sin udnævnelse som minister blev landskendt som én af ‘løverne’ i DRs iværksætterprogram 'Løvens Hule'.

Som medvirkende i det populære tv-program troede Tommy Ahlers, at han allerede var blevet et kendt ansigt, men det ændrede sig markant, da han indtog sit ministerkontor.

Denne store interesse fra offentligheder er da også grunden til, at politikeren nu står frem om sin seksualitet.

- Folk interesserer sig for mit privatliv på et andet niveau. Efter at have lavet tre sæsoner af ’Løvens hule’ med 600.000 ugentlige seere, så troede jeg, at jeg var rigeligt ude i offentligheden. Men som ny minister bliver man udsat for noget helt andet. Det er en helt anden scene. Det føles, som om offentligheden gør krav på én på nogle andre vilkår, fortæller han til Euroman.

Tommy Ahlers har blandt andet tjent hele 565 million kroner på at sælge to it-virksomheder og er dermed landets med afstand rigeste minister.

Læs også

Aseksuel - At være aseksuel er ikke det samme som at leve i cølibat. Her følger en mere omfattende forklaring af, hvad der ligger i begrebet.

Straffeattest - De fleste ved, hvad forskellen mellem en ren og en plettet straffeattest er, men de færreste ved, at der rent faktisk er flere former for straffeattester, og hvornår en straffeattest kan gå fra at være plettet til at være ren.

Ældrecheck - Ældrechecken bliver også kaldt den supplerende pensionsydelse, fordi den danske ældrecheck er tænkt som et supplement for pensionister med en meget lille eller ingen formue.